Derfor har mere end 100.000 danskere tillid til Lånio
Vores mission er at hjælpe dig med at træffe klogere finansielle beslutninger. Selvom vores service er gratis, bliver vi kompenseret af vores samarbejdspartnere, hvis du optager et lån, du har ansøgt gennem os. Uanset hvad er vores guides, information og kundeservice alt sammen designet til at tilbyde troværdig hjælp til dig for at du kan træffe det bedste valg til dine behov. Læs mere om hvordan vi tjener penge og vores redaktionelle integritet.
Hvad betyder rente?
Renten er den pris du betaler for at låne pengene, og skal opveje den risiko du som långiver har ved at låne dig penge. Renten vil oftest også være den største omkostning som skal betales betales ved lån, men ikke den eneste. Renten opgives som en procentsats af det beløb du har lånt og er som regel årlig, men kan også tilskrives månedligt.
Har du eksempelvis et lån på 10.000 kr. som du ikke afdrager på det første år, med en årlig rente på 10%, betaler du 1.000 kr. i rente. Normalt afdrager du på lånet hver måned, og de 10% i rente er derfor af din aktuelle restgæld.
Hvad betyder p.a. rente?
Bogstaverne p.a. står for "pro anno" og betyder årlig. En p.a. rente er derfor en rente der tilskrives årligt, hvilket også oftest vil være tilfældet i forbindelse med lån.
Hvad er variabel rente?
En variabel rente betyder at renten kan ændre sig gennem lånets løbetid. Fordelen er ofte at renten er lavere end fast rente, når lånet tegnes. Omvendt er der risiko for at den variable rente stiger og bliver dyrere.
Den variable rente kan altså give en umiddelbar besparelse, men er forbundet med en større risiko, som man vælger at påtage sig.
Hvad er fast rente?
En fast rente betyder at rente forbliver det samme og er derfor det mest sikre valg. En fast rente er fordelagtig, hvis man ønsker at eliminere risici og kende lånets omkostninger gennem hele lånets løbetid.
Den faste rente vil oftest være højere en variabel, da du reelt betaler for sikkerheden mod rentestigninger.
Hvad har indflydelse på renten?
Som nævnt er renten et udtryk for den risiko som banken påtager sig ved at låne penge. Derfor vil din rente, alt andet lige, være højere hvis du har en usund økonomi, end hvis det modsatte er tilfældet.
Derudover har størrelsen på lånet samt lånets tilbagebetalingsperiode en indflydelse på din rente. Et større lån med lang løbetid har som udgangspunkt en lavere rente end mindre lån med lang løbetid.
Beregn rentens inflydelse på dit lån med vores låneberegner
Med vores låneberegner kan du nemt regne på forskellige lånescenarier og blive klogere på, hvilken indflydelse renten har du dit lån. Låneberegneren giver dig både mulighed for at beregne lån med årlig og månedlig rente.
Med låneberegneren får du fuldt overblik over alle lånets omkostninger og ÅOP - ikke bare renten. Når du beregner et lån får du også genereret en fuld tilbagebetalingsplan, som gør det nemt at forstå lånets omkostningsstruktur
Du kan desuden gemme og downloade alle dine udregninger til en Excel-fil, så du nemt kan sammenligne forskellige lånescenarier.
Hvad er rentes rente?
Rentes rente er et økonomisk begreb, som oftest bruges i forbindelse med de renter, du får af din opsparing, altså indlån. Hvis du ikke er ramt af negative renter, vil din opsparing i banken trække renter og langsomt øge din opsparing.
Denne forøgelse i opsparingen vil naturligvis også trække renter, som vil resultere i yderligere forøgelse af din opsparing. Dette kaldes også eksponentiel vækst.
Rentes rente effektenÅr | Rentetilvækst | Opsparing |
---|
0 | 0 kr. | 100.000 kr. |
1 | 8.000 kr. | 108.000 kr. |
2 | 8.640 kr | 116.640 kr. |
3 | 9.331 kr. | 125.971 kr. |
4 | 10.078 kr. | 136.049 kr. |
5 | 10.884 kr. | 146.933 kr. |
6 | 11.755 kr. | 158.687 kr. |
7 | 12.695 kr. | 171.382 kr. |
8 | 13.711 kr. | 185.093 kr. |
9 | 14.807 kr. | 199.900 kr. |
10 | 15.992 kr. | 215.893 kr. |
Herover har vi opstillet et eksempel på effekten af renters rente. Scenariet er at du har en opsparing på 100.000 kr. som hvert år tilskrives en rente på 8%.
Hvad er negativ rente?
Negativ rente betyder at du betaler penge for at have dine penge stående i banken. Normalt vil banken betale dig for at have pengene stående hos dem, men med negative renter skal du altså betale.
Negative renter opstår når bankerne taber penge for at have dine penge stående. De gør de fordi de selv opbevarer pengene ved Nationalbanken, som altså i nogle tilfælde har fastsat en negativ rente.