Hvad er rådighedsbeløb?

I tider med stigende priser på alt fra el, gas og benzin til fødevare til boliglån er det godt at lægge budgetter. Et budget kan give overblik og økonomiske ro, blandt andet ved at tage højde for at der ofte kommer uforudsete udgifter. Et vigtigt begreb at kende, når man skal lave et budget, er ens 'rådighedsbeløb'.

Ens rådighedsbeløb er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, når man laver store ændringer i ens økonomi - eksempelvis i forbindelse med huskøb. Læs med for at blive klogere på rådighedsbeløb, hvilke krav der er til rådighedsbeløb i forbindelse med etablering af realkreditlån, samt hvordan du udregner dit rådighedsbeløb.

Hvad dækker rådighedsbeløb over?

Et rådighedsbeløb dækker over de penge, man har tilbage på kontoen, efter alle månedlige regninger og afdrag er betalt. De faste udgifter dækker store forbrugsposter som eksempelvis husleje eller afdrag på realkreditlån, privatlån, forsikring, bil, el og vand, samt mindre månedlige udgifter som internet, streamingabonnementer eller fitnessabonnementer. Efter man har betalt beløb som disse, er det man har tilbage ens rådighedsbeløb. Ens rådighedsbeløb er med andre ord de penge, der går til ens månedlige forbrug.

Troværdig kildeForbrugerrådet TænkForbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning tilbyder gratis rådgivning til dig, der har lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og gæld.Åbn kilde Forbrugerrådet Tænk skriver: “Når du har et passende rådighedsbeløb, er din økonomi sund”. Her kan det tilføjes, at man skal have et passende rådighedsbeløb samtidig med, at man afdrager på eventuel gæld, før ens økonomi er rigtig sund og bæredygtig. Ens rådighedsbeløb skal gerne være stort nok, til at kunne dække ens udgifter til forbrugsgoder i de følgende to kategorier:

- Essentielle udgifter

De essentielle udgifter er forbrugsgoder som mad, tøj og eventuel medicin, samt uforudsete udgifter og vedligeholdelse af essentielle genstande som telefon, computer, bil og/eller cykel, samt andre ting, der er nødvendige, for at få hverdagen til at fungere. Derudover skal man også indtænke penge til uforudsete udgifter - eksempelvis en høj gasregning eller hvis bilen pludselig skal en tur til mekaniker.

- Fornøjelse og fritid

Fornøjelser og fritid dækker eksempelvis ferier, fritidsinteresser, biograf - eller restaurantbesøg eller andre former for fornøjelser og gaver til en selv eller ens nærmeste.

Hvor kan man spare?

Det er ofte i kategorien ‘fornøjelser og fritid’, at der er mange penge at hente. Hvis man ønsker at låne penge til bolig, kan det være, at man kan undvære eksempelvis et par ferier.

Nogle vil også kunne spare på madkontoen - eksempelvis ved at købe mindre takeaway, lede efter tilbud eller købe mere ind færre gange, så man undgår de unødvendige køb.

Som næste afsnit vil behandle, vil man som huskøber få tjekket om ens rådighedsbeløb lever op til ens banks krav, for lån til huskøb. Eftersom ens rådighedsbeløb er det beløb, der er tilbage efter alle de faste udgifter er betalt, er det her, det er sjovt at spare for potentielle huskøbere. Måske kan man finde billigere internet eller i en periode afmelde ens fitness- eller streamingabbonnement, for at komme 1.000 eller 2.000 kroner tættere på, at nå de fastsatte standarder for rådighedsbeløb.

Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb?

Hvor stort et rådighedsbeløb man skal have, er meget forskelligt fra person til person og fra familie til familie. Meget handler om vaner og livsstil - faktorer, der i princippet kan omlægges om nødvendigt. Når man planlægger budget, skal man omvendt planlægge realistisk i forhold til størrelsen på ens rådighedsbeløb. Er man eksempelvis vant til dyre vaner, kan man gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at planlægge med et lavt rådighedsbeløb.

Hvis man ønsker at låne penge i banken, vil ens bank altid se på, om ens økonomi ser fornuftig og sund ud. Her kigger de ikke blot på, om man har råd at betale af på et eventuelt lån. De vil ligeledes se på, om man har et et tilstrækkeligt rådighedsbeløb efter regninger og afdrag er betalt

Rådighedsbeløb ved huskøb

Ens rådighedsbeløb er en af flere parametre, som banker bruger til at udregne en potentiel låners såkaldte ‘kreditværdighedsvurdering’. Det har bankerne gjort siden 2010, som en del af at sikre, at der ikke bliver lånt penge til forbrugere, der ikke kan afdrage på lånet - et fænomen, der var udbredt op til finanskrisen i 2007 - 2008.

Mens banker har forskellige standarder for, hvor stort et rådighedsbeløb man skal have ved oprettelse af lån til huskøb, har FinanstilsynetTroværdig kildeFinanstilsynetFinanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet som har til formål at føre tilsyn, lovgivning og informationvirksomhed.Åbn kilde Finanstilsynet nogle ganske faste anbefalinger. Bankerne er ikke forpligtet til at følge disse anbefalinger, men mange banker vil gøre det alligevel. Det gør de for at sikre forbrugeren mod, at man sætter sig for dyrt, ligesom det er for at beskytte banken mod at give lån til kunder, der måske ikke vil kunne betale tilbage.

Nogle banker ser også gerne, at man har et højere rådighedsbeløn end Finanstilsynets minimumskrav. Særligt hvis man er vant til at have et højt forbrug.

Finanstilsynets anbefalinger går på, at ens rådighedsbeløb som enlig er på 5.000 - 6.000 kroner om måneden. For samlevende anbefaler Finanstilsynet, at man har 8.500 - 10.000 kroner om måneden. Derudover anbefales det, at man har 2.500 kroner ekstra per måned per barn.

For en familie med to børn, gælder det dermed, at man skal have 13.500 - 15.000 kroner i rådighedsbeløb, for at have det rådighedsbeløb, der anbefales, blandt andet i forbindelse med at låne til et hus. Ens rådighedsbeløb som enlig med et barn anbefales at være minimum 7.500 - 8.500 kr.

Nogle vil kunne leve for mindre, mens andre har behov for et større rådighedsbeløb. Disse tal vil dog altid være et af flere pejlemærker for banken, når de vurderer om ens økonomi er robust nok til at låne til et hus.

Andre centrale pejlemærker for en bank vil være en potentiel låners årsløn, ens opsparing, personlige forhold som alder uddannelse og job samt ens gæld og gældsfaktor.

Hvordan udregner man rådighedsbeløb?

Det er ganske simpelt at udregne sit rådighedsbeløb, når man først har tallene klar. Ens rådighedsbeløb findes ved at minusse ens faste gennemsnitlige udgifter per måned med ens indkomst efter skat:

Mens regnestykket er simpelt, er det selvfølgelig vigtigt, at man har de rigtige tal at regne med - eller med andre ord, at man er klar over alle ens faste gennemsnitlige udgifter per måned, og desuden ved hvad ens løn efter skat er.

Eksempel på udregning af rådighedsbeløb

Et eksempel på en beregning af rådighedsbeløb, kan se ud som følger:

• Indkomst per måned efter skat = 22.000 kroner
• Faste udgifter i gennemsnit per måned = 14.000 kroner
• Rådighedsbeløb: 22.000 - 14.000 = 8.000 kroner