A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 9 min.
Opdateret: 21. november 2023

Et kørekort kan gøre hverdagen betydeligt lettere, men det er også en bekostelig affære. Denne side gør dig klogere på hvordan det foregår, når man tager kørekort, hvilke udgifter der er forbundet med det og ikke mindst, hvordan man kan låne penge til at få taget kørekortet.

Hvordan foregår det, når man vil tage kørekort?

Der er to primære aspekter af det at tage et kørekort: nemlig viden om reglerne, når man kører bil og den praktiske erfaring ved at køre i trafikken.

Viden om reglerne går under navnet teori. Mange vil tage teoritimer hos den køreskole, hvor de får den praktiske erfaring med at køre, men der er også mulighed for at lære teorien som et selvstudie. Når man skal op til teoriprøven, foregår det som en multiple choice-test, hvor man skal have mindst 20 ud af 25 rigtigt.

Først efter en veloverstået teoriprøve, kan man tage køreprøven. Man skal have Kørt mindst 16 lektionerTroværdig kildeRådet for Sikker TrafikRådet for Sikker Trafik er en sammenslutning af myndigheder og organisationer og arbejder for at fremme færdselssikkerheden i Danmark.Åbn kilde før man kan komme til køreprøve. Derudover skal man have været på manøvrebane - der også går under navnet ‘kravlegård’ - samt på køreteknisk anlæg, der også er kendt som ‘glatbane’.

Sådan er forløbet når du vil tage kørekort

Typisk skal du igennem følgende i forbindelse med kørekort:

  • Teoritimer
  • Teoriprøve
  • Førstehjælpskursus
  • Glatbane
  • Manøvrebane
  • Køretimer
  • Køreprøve

Man er klar til at gå til køreprøve efter ovenstående aktivitet, og når kørelæreren vurderer, at det er sandsynligt man vil bestå. Nogle vil skulle betale for ekstra køretimer, men det kan være bedre end at skulle betale for ekstra køreprøver - og opleve en følelse af nederlag ved ikke at bestå.

Køreprøven er en praktisk prøve, hvor man skal vise, at man kan køre bil i overensstemmelse med trafikreglerne og udvise gode kørekundskaber. Hvis man består køreprøven, får man udstedt et kørekort umiddelbart derefter.

Man kan begynde at tage kørekort fra man er 17 år gammelTroværdig kildeFDMFDM er Danmarks største interesseorganisation for bilister. FDM's aktiviteter spænder over alt fra rådgivning af deres medlemmer, udgivelse af bilmagasinet Motor og meget andet.Åbn kilde , men man må først køre i bil alene, når man har kørekort og er 18 år gammel.

Inden man starter med at tage et kørekort, vil mange spørge sig selv: “Hvad koster et nyt kørekort?”. Lad os derfor tage et kig på de forskellige omkostninger, der er forbundet hermed.

Hvor meget koster et kørekort?

Et kørekort til en almindelig personbil koster typisk mellem 11.000-18.000 kr. for den såkaldte lovpakke. Prisen kan som nævnt svinge - det er både afhængigt af køreskolen samt antallet af køretimer, der er krævet for at gå til køreprøve. Hvis man ikke består teoriprøven eller køreprøven, kan der opstå ekstra udgifter for at tage prøven igen.

Hvad indeholder lovpakken?

Når du får en pris ved en køreskole handler det oftest om lovpakken, som indeholder følgende:

  • 29 teorilektioner
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 16 kørelektioner
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg
  • Førstehjælpskursus

Hvorfor koster et kørekort mange penge?

Hvis man undrer sig over, hvorfor det er dyrt at tage et kørekort, skal man se på, hvor mange lektioner det kræves, før man kan komme til køreprøve. For at tage kørekortet skal man gennemføre minimum 29 teorilektioner, 16 kørelektioner, fire lektioner på manøvrebane og fire lektioner på køreteknisk anlæg.

Ofte vil man tage mellem to til fire lektioner i sammenhæng med hinanden alt efter hvilken aktivitet, der er tale om.

Andre udgifter forbundet med at tage kørekort

Desuden skal man finansiere ekstraudgifter såsom førstehjælpskursus, teori- og køreprøve, lægeerklæring og fotografering til kørekortet. Fotografering til kørekortet koster omkring 100-200 kroner, et førstehjælpskursus koster typisk 600 kroner og sundhedsattest fra læge skal man betale 500 kroner for.

Derudover betaler man cirka 600 kroner for leje af bil til køreprøven og gebyret for både køre- og teoriprøve er cirka 1.000 kroner. Skal man op til en ekstra teori- eller køreprøve skal ovennævnte udgifter betales igen, så det kan godt betale sig at være velforberedt til prøverne.

Eventuelle ekstra køretimer koster ca. 500 kroner pr. lektion - det kan dog variere fra køreskole til køreskole.

Hvilke øvrige omkostninger kan jeg forvente?

Foruden lovpakken er der en række omkostninger som du bør medregne i dit budget:

  • Foto til kørekort
  • Lægeerklæring
  • Prøvegebyr (teori og praktisk køreprøve)
  • Evt. ekstra teorilektioner
  • Evt. ekstra køretimer

Hvad koster kørekort til de forskellige kategorier?

For langt de fleste er det kørekortet til almindelig personbil der er relevant. Dernæst er efterspørgslen for MC kørekort og trailerkort højest, mens bus- lastbil- og hængerkort, oftest er relevant i erhvervsmæssig sammenhæng.

Herunder har vi samlet en liste over ca. priserne for lovpakkerne indenfor de forskellige kategorier af kørekort.

  • Kørekort til MC (A1, A2 og A): 7.000 - 13.000 kr.
  • Kørekort til personbil (B): 11.000 - 18.000 kr.
  • Kørekort til lastbil (C1 og C): 22.000 - 42.000 kr.
  • Kørekort til bus (D1 og D): 24.000 - 30.000 kr.

Bemærk at ovenstående priser kan varierer fra køreskolen til køreskole ligesom priserne jævnligt bliver opdateret. Priserne er et gennemsnit af køreskolernes listepriser på deres egen hjemmeside.

Sammenlign køreskoler og find det billigste kørekort

Priserne på kørekort varierer som nævnt fra køreskole til køreskole, så det kan betale sig at undersøge priserne hos flere forskellige køreskoler, inden man vælger, hvor man vil tage sine kørelektioner.

Nogle vil have forskellige parametre de kigger efter - eksempelvis specielle ønsker til hvilken bil man skal tage kørekort i. Hvis man skal låne til et kørekort, kan det dog være fornuftigt, at kigge efter et billigt kørekort, der stadig har fokus på god kvalitet i undervisningen.

Flere faktorer kan spille ind på prisen på et kørekort. Eksempelvis:

  • Beliggenhed: Køreskoler i større byer kan typisk have højere priser på grund af højere leje og driftsomkostninger.
  • Køretøjer: Køreskoler med mere moderne, veludstyrede eller specialiserede køretøjer vil ofte være dyrere, da det kan koster mere at indkøbe og vedligeholde disse køretøjer, og desuden giver en mere eksklusiv køreoplevelse.
  • Instruktører Køreskoler med erfarne og populære kørelærere kan have højere priser.
  • Køreskolens omdømme og kvalitet: Køreskoler med godt omdømme og høj kvalitet kan have højere priser grundet den større efterspørgsel efter deres tjenester.
  • Ekstra tjenester: Køreskoler der tilbyder ekstra tjenester som førstehjælpskurser, teoriundervisning, ekstra køretimer eller leje af bil til køreprøven kan have højere priser.

Hvad koster et lån til kørekort?

Prisen for et lån til kørekort afhænger af flere faktorer som fx hvor meget du ønsker at låne, hvor lang løbetid lånet skal have og hvordan banken kreditvurderer dig og din økonomi.

Herunder finder du et repræsentativt eksempel på lån til kørekort på i alt 15.000 kr. Lånet har en løbetid på 3 år og en rente på mellem 10% og 18,4%. Hver måned vil du skulle betale mellem 506 og 560 kr. tilbage og efter endt løbetid er der kreditomkostninger for mellem 3.215 kr. og 5.155 kr.

Repræsentativt eksempel på lån til kørekort

Samlet kreditbeløb15.000 kr.
Løbetid (mdr.)36 mdr.
Månedlig ydelse506 kr. - 560 kr.
Variabel debitorrenteMin. 10% – Max. 18,4%
ÅOPMin. 13,89% – Max. 22,32%
Andre gebyrer25 kr. pr. md.
Saml. kreditomkostninger3.215 kr. – 5.155 kr.
Saml. tilbagebetaling18.215 kr. – 20.155 kr.
Låneeksempel

Hvilke krav skal jeg opfylde for at låne til kørekort?

For at kunne ansøge om et lån til kørekort, som reelt set fungere som et almindeligt privatlån, er der en række krav du skal kunne leve op til. Først og fremmest er det vigtigt at vide at du som minimum skal være fyldt 18 år. Nogle låneudbydere kan have krav om en højere alder fx 21 eller 23 år, men hos de fleste er det min. 18 år.

Derudover skal du have dansk bopælsadresse og må desuden ikke stå registreret i RKI som dårlig betaler. De forskellige banker kan have yderligere krav, men ovenstående er det mest aldmindelige som du som minimum skal kunne leve op til.

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal have adresse i Danmark
  • Du må ikke være registreret i RKI

Forinden du kan godkendes til lån til kørekort, foretager bankerner desuden en obligatorisk kreditvurdering af dig og din økonomi. Denne er afgørende for om du vil blive godkendt til lån og hvilke lånevilkår du vil blive tilbudt.

Fordele og ulemper ved at låne til kørekort

Der er fordele og ulemper ved alting - også ved at låne penge til et kørekort. Hvilke fordele og ulemper der er, kommer meget an på ens livssituation og hvor meget et kørekort hjælper en i hverdagen.

Bor man eksempelvis tæt på skole eller arbejde og kan tage bus eller cykel, så kan det være, at det ikke er det værd at låne til et kørekort. Er det omvendt besværligt at komme til og fra de daglige gøremål uden et kørekort, er det formentlig en god investering at få taget et kørekort.

Har du pengene selv kan det også være det giver mere mening for dig at betale kørekortet selv, hvis du efterfølgende skal have bil og i din forbindelse ønsker at optage et billån eller MC lån.

Her følger en liste over fordele og ulemper ved at tage lån til kørekort

Fordele

  • En oplagt fordel ved at låne penge til at tage kørekort er, at man på den måde hurtigere kan komme til at tage et kørekort.
  • En anden fordel ved at låne penge til et kørekort er, at det for mange giver øget mobilitet og fleksibilitet i hverdagen. Det kan gøre det nemmere at komme til og fra arbejde eller skole, og det kan også øge mulighederne for at tage på ferie eller besøge familie og venner.
  • Et kørekort kan for nogle øge jobmuligheder, da en del jobs kræver et kørekort. Arbejder man på et kontor, er det ofte ikke tilfældet, men hvis man skal ud og møde kunder eller lave en service i folks hjem, vil et kørekort ofte være praktisk. Hvis et lån til et kørekort fører til et job, kan det selvfølgelig være en god investering.

Ulemper

  • En ulempe ved at låne penge til at tage et kørekort er, at det koster penge at låne penge. Renter og gebyrer kan løbe op - særligt hvis man vælger et for dyrt lån. Derfor bør man altid tjekke, hvor man kan få det bedste lån. Her kan Lånio.dk være behjælpelig.
  • Det kan det også være svært at betale lånet tilbage, hvis man mister sit job eller går igennem en økonomisk udfordrende tid. Derudover kan man også risikere at få betalingsanmærkninger, hvis man ikke kan betale lånet tilbage i tide.

Når man låner penge, bør man altid lægge en plan og se frem i tiden: Kan man betale lånet tilbage, og hvordan vil man gøre det?

Lån penge til kørekort på Lånio.dk

Hvis du har brug for et kørekort, men har svært ved at finansiere det, kan du overveje at låne penge til det på Lånio.dk. Med én låneansøgning kan du få tilbud på lån til kørekort fra flere udvalgte banker, som ved det er i konkurrence om dig som kunde. På den måde er du sikker på at få tilbudt konkurrenceddygtige lånetilbud.

Det tager kun 5 minutter at udfylde ansøgningen og efterfølgende kan du nemt sammenligne dine lånetilbud og vælge det bedste lån til kørekort. Prøv vores låneberegner øverst på siden, få gratis og uforpligtende tilbud på lån til kørekort, og kom et skridt nærmere kørekortet i dag.

Find lån til kørekort nu Det tager kun 2 minutter