A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 5 min.
Opdateret: 09. januar 2024

Lånio logoDerfor har mere end 150.000 danskere tillid til Lånio

Vores mission er at hjælpe dig med at træffe klogere finansielle beslutninger. Selvom vores service er gratis, bliver vi kompenseret af vores samarbejdspartnere, hvis du optager et lån, du har ansøgt gennem os. Uanset hvad er vores guides, information og kundeservice alt sammen designet til at tilbyde troværdig hjælp til dig for at du kan træffe det bedste valg til dine behov. Læs mere om hvordan vi tjener penge og vores redaktionelle integritet.

Solceller er blevet en populær investering i Danmark. Med stigende energipriser og en øget fokus på bæredygtighed, ser mange danskere solenergi som en attraktiv løsning. Men hvad koster det egentlig at få installeret solceller i Danmark? Og kan det betale sig, at få dem anlagt?

Priser på solceller og installation i Danmark

Priserne varierer afhængigt af anlæggets størrelse, kvalitet og leverandør. Generelt kan man forvente at betale alt fra 40.000 og 200.000 kroner for et solcelleanlæg - alt afhængig af energibehov, kvalitet og leverandør. Beløbene inkluderer montering og tilslutning. Det er et beløb som mange hustande ikke lige ligger inde med, så hvordan sørger man for finansierering af solcelleanlæg?

Solceller

Sådan finansierer du solceller

Når man overvejer at investere i solceller, er finansiering ofte en af de største bekymringer. Der er flere muligheder for at finansiere denne investering:

  • Energilån fra traditionel bank
    Disse lån er designet specifikt til energiforbedringer i hjemmet, herunder solceller. De har ofte favorable renter og betingelser - oftest med en ÅOP på mellem 2,5 og 6 procent.
  • Omlægning af realkreditlån
    Har man friværdi i sin bolig, kan det være en attraktiv løsning at bruge den til at investere i solceller.
  • Energilån fra online låneformidler
    Mange online låneformidlere tilbyder lån specifikt til grønne investeringer, herunder solceller eller nye vinduer. Renterne på et privatlån kan variere og vil oftest ligge lidt højere end hos en traditionel bank - ofte mellem 7 og 15 procent.. Til gengæld er lånene mere tilgængelige såfremt man ikke har mulighed for at få et energilån fra en traiditonel bank.
  • Egenkapital
    Hvis du har opsparinger, kan det være en god idé at bruge dem på en investering i solceller. Over tid vil besparelserne på elregningen som regel betyde, at investeringen betaler sig selv tilbage.

Hvor meget koster det at låne til solceller?

Dette varierer alt efter hvilken type lån man kan få. I de følgende eksempler tager vi udgangspunkt i et energilån med en ÅOP på 5,55% samt et usikret lån med en ÅOP på 15,00% (Som også kan kaldes forbrugslån).

Eksempel på energilån
Solcelleanlæg pris65.000 kr.
Løbetid8 år
ÅOP5,55%
Variabel debitorrente3,90%
Samlede kreditomkostninger15.225 kr.
Samlet tilbagebetaling80.225 kr.
Månedlig ydelse836 kr.
Eksempel på usikret lån
Solcelleanlæg pris65.000 kr.
Løbetid8 år
ÅOP15,00%
Variabel debitorrente15,00%
Samlede kreditomkostninger30.000 kr.
Samlet tilbagebetaling95.000 kr.
Månedlig ydelse989 kr.

Hvor lang tid tager det før solceller betaler sig tilbage?

Solceller er en langsigtet investering. Men hvor lang tid tager det at tjene denne investering hjem? Bolius har lavet tre beregninger, der giver et overblik over dette.

Hvor lang tid tager det før solceller betaler sig tilbage?

Husstand med et almindeligt forbrug

For en husstand med et årligt forbrug på 5.000 kWh, der overvejer at investere i et solcelleanlæg på 5,67 kW (14 paneler, ca. 28 m2) og et batteri på 5 kWh, vil solcellestrømmen dække ca. 63% af husstandens samlede elforbrug over et år. Med en samlet pris på 139.466 kr. og en årlig besparelse på 12.735 kr. (inklusive salg af overskydende strøm), vil investeringen tage lidt under 11 år at tjene sig hjem. Hvis man vælger at låne pengene til investeringen, vil tilbagebetalingsperioden naturligvis blive længere på grund af renteudgifter.

Husstand med elbil

For husstande med en elbil og et årligt forbrug på 8.000 kWh, der overvejer et større solcelleanlæg på 8 kW (20 paneler, ca. 40 m2) og et batteri på 10 kWh, vil solcellestrømmen dække ca. 67% af det samlede elforbrug. Med en investering på 179.251 kr. og en årlig besparelse på 20.146 kr., vil denne investering tage lidt under 9 år at tjene sig hjem.

Husstand med elbil og varmepumpe

For dem med både en elbil og en varmepumpe, der har et årligt forbrug på 12.000 kWh, kan overveje et solcelleanlæg på 9,72 kW (24 paneler, ca. 48 m2) og et batteri på 10 kWh. Dette anlæg vil dække ca. 53% af husstandens samlede elforbrug. Med en samlet pris på 199.761 kr. og en årlig besparelse på 18.332 kr., vil denne investering også tage lidt under 11 år at tjene sig hjem. Ligesom de andre eksempler vil en lånefinansiering forlænge denne periode.

Det er vigtigt at bemærke, at disse beregninger er baseret på de nuværende priser og forhold. Fremtidige ændringer i elpriser, teknologiske fremskridt eller ændringer i statslige incitamenter kan påvirke rentabiliteten af solceller.

Fordele og ulemper ved solceller

Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke faktorer, der før det til en (u)rentabel forretning, at anlægge solceller. Lad os derfor se på fordele og ulemper ved at få anlagt solceller. Hvis du er interesseret i at investere i varmepumper, så læs vores låneguide for mere information.

Fordele ved solceller ud over besparelserne

Mens mange fokuserer på de økonomiske besparelser, som solceller kan medføre, er der også en række andre fordele ved at investere i solenergi:

Fordele
  • Miljøvenlig energikilde
  • Øget uafhængighed af elnettet og eventuelt også af gas
  • Vedligeholdelsesfrie

Miljøvenlig energikilde

Solceller producerer ren, grøn energi, hvilket betyder, at de ikke udleder skadelige stoffer til atmosfæren. Dette hjælper med at reducere den samlede mængde af CO2-udslip, hvilket er afgørende for at bekæmpe klimaforandringerne.

Øget uafhængighed af elnettet og eventuelt også af gas

Med solceller på dit tag bliver du mindre afhængig af det traditionelle elnet. Dette kan være særligt fordelagtigt i tilfælde af strømafbrydelser eller stigende elpriser. Tilslutter man energien fra solceller til en varmepumpe, kan man også frigøre sig af dyr gas, såfremt det er sådan man opvarmer sit hus.

Vedligeholdelsesfrie

Når solcellerne først er installeret, kræver de minimal vedligeholdelse. De fleste solcelleanlæg har en levetid på over 25 år, hvilket betyder, at du kan nyde godt af de mange fordele i mange år fremover.

Potentielle ulemper og overvejelser

Selvom solceller har mange fordele, er der også nogle overvejelser, man bør tage med i sine beregninger:

Ulemper
  • Opstartsudgifter
  • Placering og sollys

Opstartsudgifter

Selvom priserne på solceller er faldet over de seneste år, er der stadig en betydelig startinvestering. Dette kan dog modsvares af de besparelser, man opnår over tid.

Placering og sollys

Ikke alle hjem er ideelle for solceller. Det er vigtigt at have en god placering, hvor solcellerne kan få mest muligt direkte sollys. Dette kan variere afhængigt af husets placering, træer og andre bygninger i nærheden.

Lån penge til solceller - Få tilbud fra flere banker med Lånio

Overvejer du fortsat at investere i solceller? Med Lånio.dk kan du nemt og hurtigt sammenligne lån fra flere banker. Ved at sammenligne tilbud sikrer du dig den bedste pris på dit lån til solcelleanlæg. Indsend din ansøgning og modtag flere lånetilbud inden for få minutter. Husk, det kan betale sig at sammenligne - så finder du de bedste og billigste tilbud.

Find lån til solceller nu Det tager kun 2 minutter
Mark Thorsen
Skrevet af Mark Thorsen, CEO & stifter
Mark Thorsen er direktør for og ejer af Lånio.dk. Han har arbejdet med banksektoren siden 2012 og har indgående kendskab til markedet for banklån. Til dagligt arbejder Mark med de danske banker og finansieringsselskaber med henblik på at skabe et mere gennemsigtigt marked for banklån, og han er blandt andet omtalt i dagbladet Børsen. Han har også kvalificeret sig til at deltage i EY Entrepreneur of the Year i 2018 og 2019, ligesom selskabet bag Lånio.dk har modtaget to Gazeller i 2019 og 2020.