Undersøgelse: Huslejepriser i 1940 vs. 2018

A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 4 min.
Opdateret: 02. juni 2022

Hvor meget er huslejen steget i din by de sidste 78 år?

Det er nok ikke nogen stor overraskelse at huslejepriserne, og priserne generelt set, er steget en del de sidste par mange år i Danmark. Dog kan det virke overraskende, når huslejepriserne fra 1940 holdes op mod priserne i 2018 - for hvor meget er huslejepriserne egentlig steget de sidste 78 år? Lige netop dette har vi hos Lånio.dk sat os for at undersøge.

I nedenstående kort kan du se huslejepriserne i 1940 og i 2018 i de ti største byer i Danmark. I denne vises den månedlige husleje for en lejlighed med henholdsvis et, to, tre og fire værelser. Yderligere kan du til slut se, hvor mange gange større huslejen i gennemsnit er i 2018 i forhold til huslejen i 1940.

Lånio.dk er en service, som gør det nemmere for dig at finde et fordelagtigt lån - hvad end du har brug for et boliglån eller et indskudslån. Lad bankerne om at komme til dig med deres bedste tilbud og lån penge nemt og hurtigt.

Ønsker du at benytte ovenstående kort, kan du blot kopiere følgende kode og indsætte på din egen side:

Få HTML-koden her!
<p><iframe src="https://www.google.com/maps/d/embed?mid=16xfiAbS7JZiUIGVbRQfYFIuoxqqb0S6x&ll=56.196935881463844%2C10.31062402968746&z=6" width="640" height="480"></iframe></a><br><em>Created by <a href="https://www.xn--lnio-qoa.dk/" target="_blank">Lånio.dk</a></em></p>

Herunder kan du se, hvad dette indlæg indeholder:


Huslejepriser: 1940 vs. 2018

København var i 1940, ligeså vel som i dag, den by med den højeste husleje, når der ses på de ti største byer i Danmark. I gennemsnit lå huslejen på 59 kr. om måneden i København i 1940. Til sammenligning kostede det i den billigste by i undersøgelsen, Horsens, i gennemsnit 36 kr.

Dette tal er i dag, hele 78 år efter, en del højere. Faktisk er det i gennemsnit 213,02 gange dyrere i 2018 end det var i 1940 at bo i en lejlighed i København. I dag vil det nemlig i gennemsnit koste dig 12.795 kr. om måneden, hvis du ønsker at bo i København. I de to nedenstående tabeller kan du se de forskellige huslejepriser pr. måned i både 1940 og 2018.

Huslejepriser i 1940


Huslejepriser i 2018


Huslejepriserne er steget mest i København og Roskilde

I gennemsnit er de to byer i undersøgelsen, hvor huslejepriserne er steget mest henholdsvis København og Roskilde. I førstnævnte by er det, som tidligere beskrevet, i gennemsnit hele 213,02 gange dyrere i 2018 sammenlignet med 1940. Specielt en lejlighed med fire værelser er blevet dyrere. Denne er i København blevet 222,44 gange dyrere.

I Roskilde er det i gennemsnit 204,33 gange dyrere at bo i lejlighed i 2018 fremfor 1940. Her er det specielt en lejlighed med kun ét enkelt værelse, der har oplevet den største stigning. Overordnet set er det faktisk en 1-værelses lejlighed i Roskilde, som har oplevet den største stigning, hvis man kigger på alle de ti byer og på alle størrelse lejligheder. En 1-værelses lejlighed i Roskilde er i dag 242,28 gange dyrere end i 1940.

I følgende tabel kan du se, hvor meget huslejepriserne er steget fra 1940 til 2018 for både en lejlighed med ét, to, tre og fire værelser samt en gennemsnitlig stigning.


Huslejepriserne er steget mindst i Randers og Esbjerg

Som ovenstående tabel illustrerer, er det Randers og Esbjerg, som har oplevet den mindste stigning. I gennemsnit er det henholdsvis 124,80 og 127,55 gange dyrere at bo i disse to byer i 2018 sammenlignet med 1940.

Det er specielt 2-værelses lejlighederne, der både i Randers og Esbjerg har oplevet den mindste stigning. I Randers er en  2-værelses lejlighed kun 113,44 gange dyrere i 2018 sammenholdt med 1940. Dette er ligeså den by samt lejlighedsstørrelse, som har oplevet den mindste stigning i perioden.

Fremgangsmåde

I nedenstående tabel kan du se, hvordan denne undersøgelse er udarbejdet. Denne giver et indblik i samt en forklaring af de to kriterier i denne undersøgelse.

Husleje i 1940

Huslejen i 1940 er fundet via Danmarks Statistik, som i 1940 udgav en rapport vedrørende husleje og boligforhold. I denne er den gennemsnitlige husleje for en lejet lejlighed pr. år i forskellige byer blandt andet opgivet. Denne har dannet baggrunden for at udregne den månedlige husleje og derefter sammenligningen med huslejepriserne fra 2018.

Kilde: Danmarks Statistik

Husleje i 2018

Huslejen i 2018 er fundet via TV2 Lorry, der i starten af året udgav en artikel, hvori man kunne tjekke den gennemsnitlige husleje. Disse tal er indhentet fra udlejningsportalen Boligportal.dk, der hvert år formidler mellem 70.000 og 90.000 boliger.

Kilde: TV2.dk


På baggrund af disse to kriterier har det været muligt, først og fremmest, at illustrere huslejepriserne for både en lejlighed med ét, to, tre og fire værelser i 1940 og 2018. Derudover har det givet os mulighed for at beregne en gennemsnitlig husleje ved at lægge huslejen for en lejlighed med henholdsvis ét, to, tre og fire værelser sammen og derefter dividere med fire. Til slut har det ligeså været muligt at udregne, hvor meget priserne er steget siden 1940 til i dag.

Camilla Kruuse
Skrevet af Camilla Kruuse, Kommunikationsspecialist og presseansvarlig
Camilla arbejdede på Lånio.dk som kommunikationsspecialist og presseansvarlig. Fra 2017 til 2020 har hun formidlet artikler om emner inden for den finansielle verden med særligt fokus på privatøkonomi. Hun har flere gange fået udgivet sit arbejde i nogle af Danmarks største medier, bl.a. DR, TV2 og Berlingske. Hun blev i 2018 nomineret i kategorien ‘Young Marketing Professional’ til SEMrush Nordic Awards og er uddannet på Copenhagen Business Academy.