Julen varer længe, koster mange penge

Budget for julen

Som Peter Faber så sandt sang i “Højt fra træets grønnetop”, så varer julen længe og koster mange penge. Julen er en tid fyldt med en masse hyggelige stunder og gode minder sammen med familien, men den byder ligeså på en masse udgifter.

Ifølge tal fra Nets handlede danskerne for 30,5 milliarder kroner de 23 første dage i december måned i 2016. Dette tal illustrerer en stigning på 2,9% sammenlignet med den samme periode i 2015. Derudover viser en undersøgelse foretaget af Deloitte, at danskerne i 2016 forventede at bruge 4.406 kr. pr. husholdning i julen. Af dette beløb var 2.732 kr. være på gaver, 1.366 kr. på mad og 308 kr. på sociale aktiviteter. Til sammenligning var resten af Europas samlede gennemsnitlige forventede forbrug i julen 3.039 kr. pr. husholdning.

Det kan dog være svært at få et overblik over hvor mange penge, der egentlig skal budgetteres med i julen. Derfor har vi her på siden forsøgt at give dig et overblik over eventuelle udgifter, samt gode råd til at spare i julen.

Hvad koster juleaften?

Det kan være dyrt at holde jul med alle de gaver, maden, den søde juleslik og det pæne juletræ, der hvert år skal købes i denne tid. For mange betyder december måned rare stunder med de nærmeste, og byder til sidst på måneden på en velfortjent ferie med familien. Specielt juleaften er en dag, mange, store som små, ser frem til. Men denne dag byder ligesom andre helligdage på en del udgifter, som kan være svære for den almene danske at få et overblik over.

I nedenstående tabel har vi samlet en oversigt over de mest basale ting til en juleaften, året muligvis dyreste dag. Her giver vi dig de billigste og dyreste muligheder, samt en gennemsnitspris på disse. Alle priserne er angivet pr. kilo eller liter, og er udarbejdet på baggrund af de gældende tilbudsaviser i perioden 3. - 11. november 2017.

Vejledende priseksempler:

  Dyreste Billigste Gennemsnitspris
Flæskesteg Kvickly: 40 kr. Meny, Netto, Bilka: 33,9 kr. 36,25 kr.
Andebryststeg Spar, Meny: 111,54 kr. Netto: 55 kr. 73,5 kr.
Rødkål Føtex: 40 kr. Bilka: 6,25 kr. 15,98 kr.
Kartofler i glas Dagli’ Brugsen: 35,96 kr. Aldi: 8,09 kr. 24,25 kr.
Risalamande (færdiglavet) Lidl: 22,11 kr. Fakta: 53,33 kr. 32,86 kr.
Julekonfekt
(Rå marcipan)
Meny: 87,5 kr. Spar: 133,33 kr. 114,3 kr.
Juleslik (Quality Street) Fakta: 165,29 kr. Føtex: 126 kr. 228,29 kr.
Chips Dagli’ Brugsen: 118,8 kr. Lidl: 43,64 kr. 73,8 kr.
Sodavand Let-Køb: 11,36 kr. Bilka: 6,63 kr.

8,09 kr.

Øl (Tuborg) Føtex: 12,62 kr. Meny: 10,1 kr. 11,74 kr.

Ovenstående giver en gennemsnitspris på 619 kr. for de mest basale ting til juleaften. Dette er som tidligere nævnt udregnet i kilo- samt literpris. Deraf kan denne pris selvsagt variere alt efter, hvor store mængder du ønsker af hver enkelt ting. Denne pris består ligeså kun af udgifter til mad, slik og drikke, og illustrerer derved ikke de udgifter, der er i forbindelse med køb af julegaver, juletræ m.m.

Tips til at spare i julen

Juleperioden kan være stressende og dyr. De fleste har julefrokoster, de skal til, gaver der skal købes ind og mad, der skal forberedes. Derfor har vi udarbejdet 5 tips til at spare tid og penge i julen.

1. Vær ude i god tid

Hvis du eksempelvis vil undgå at købe gaverne i sidste øjeblik, kan du med fordel købe dem tidligt. Hvis du allerede starter i november måned, kan du nå udsalget til Black Friday og samtidig trække på din lønkonto i november i stedet for december. På denne måde opnår du et større rådighedsbeløb i december, som ellers er en dyr måned.

Du kan med fordel også købe maden tidligt og fryse det, der kan fryses ned. For eksempel er flæskesteg og and tit billigere i november måned. Yderligere er der ofte mange tilbud på ænder lige op til Mortensaften. Dette kan du fryse ned og gemme til juleaften, således du både sparer tid og penge.

2. Handl ind i flere supermarkeder

I stedet for at tage ét sted hen og handle alle dine juleindkøb ind dette sted, bør du benytte dig af flere supermarkeder. Især i juletiden, har de forskellige supermarkeder tilbud på julemad og juledekorationer. Derved kan du spare penge ved at være opmærksom på tilbud, og ligeså være villig til at køre i forskellige supermarkeder, for at opnå den bedste pris.

Udover mad og pynt, er der også penge at spare, hvis du sammenligner priser på nettet. Dette leder videre til næste tip om at benytte sammenligningstjenester, såsom Pricerunner, der kan hjælpe dig med at skille de dyre webshops fra de billige.

3. Brug sammenligningstjenester

Du kan drage fordel af at benytte diverse sammenligningstjenester, for at spare penge. Et eksempel, er den nye Iphone X 64GB, der spås til at være et af de helt store julegavehits i år. Hos Webhallen fås denne til 8.814 kr., hvor du hos Goblue, skal punge ud med hele 12.999 kr. Her er altså en besparelse at hente på 4.118 kr. ifølge Pricerunner.

Hvis julen har overskredet dit budget, og du stadig mangler nogle essentielle ting, kan det være, at du har brug for at låne penge. Lånio.dk er en videreudvikling af de traditionelle sammenligningstjenester, som du kender dem. Her kan du med én formular sende din låneansøgning afsted til flere banker. De banker, der godkender dig til et lån, vil herefter sende dig skræddersyede tilbud til din mail.

4. Spar på transporten

Mange danskere krydser det danske land for at komme hjem til deres familie og holde jul med dem. For mange danskere betyder dette en lidt længere tur, eksempelvis fra København til Jylland.

I alt krydsede over 45.000 passagerer lillebælt i julen sidste år i tog ifølge DSB. Der er dog andre muligheder end førnævnte. Busture fra eksempelvis København til Aarhus/Aalborg, er ligeså en mulighed, man kan benytte sig af. Busturene koster omkring 159 kr., hvor en togbillet til sammenligning koster 428 kr. på den samme dag og tidspunkt hos DSB.

Det er Flixbus, der står for transporten, et tysk selskab, der indgik samarbejde med Rødbillet i 2016, der tidligere stod for fjernbustransport i Danmark.

Hos Norwegian sælger man flybilletter ned til 179 kr. pr. billet fra København til Aalborg. Vi har hos Lånio.dk tjekket, hvor mange afgange du kan få til under 300 kr. i november og december. Denne analyse er udført på Momondo.dk, hvoraf det fremgår, at der er 19 flyafgange disse to måneder, som tilbyder en pris under 300 kr. Til sammenligning tager en flyvetur til Aalborg 1,5 time, hvor en togtur tager ca. 4,30 time og busturen tager 5-6 timer.

5. Undgå impulskøb

Lav en indkøbsliste og følg den. Denne regel kan bruges hele året rundt, men især i julemåneden kan der være mange fristelser i supermarkederne.

Spis gerne hjemmefra inden du tager ned og handler. Undersøgelser har vist, at du er mindre tilbøjelig til at handle usunde snacks ind, når du er mæt. Yderligere bør du undgå at købe ekstra gaver til dem, du allerede har købt til. Det kan være fristende at handle en ekstra gave ind til dem, du holder af. Tit er det dog ikke nødvendige ting, men mere for hyggens skyld. Dette kan være en fælde, som du så vidt muligt skal forsøge at undgå. Det kan du eksempelvis gøre ved at lave en checkliste på telefonen, som du alligevel altid har på dig. Her skriver du alle navnene ned på dem, du skal købe gaver til. Når du har købt en gave til en person, krydser du vedkommendes navn af listen, og herefter må der ikke længere købes gaver til denne person.

Hvis du har alle fornævnte tips med i betragtning, når du køber ind til julen, bør du kunne opnå en stor besparelse. Det er nemlig vigtigt at have penge til rådighed i de efterfølgende måneder, for som Mads Hansen engang sang, så varer julen lige til påske.