Danmarks offentlige gæld falder

Danmarks offentlige gæld falder

Hele EUs offentlige gæld falder støt og roligt. Især Danmarks finanser forbedres, hvilket også afspejles i de danske kommuner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Statistikken viser blandt andet, at der er markante forskelle i de forskellige eurolandes ØMU-gæld. Estland ligger i toppen med kun 9,5 % gæld af BNP, mens Grækenland er det land med den største offentlige gæld på 179 % af BNP.

ØMU-gæld omfatter en konsolideret opgørelse af væsentlige gældsposter i stat, kommuner og regioner. Med andre ord: Landets offentlige gæld.

På Lånio.dk kan du få 100% gratis og uforpligtende lånetilbud på blandt andet samlelån, billån og forbrugslån. Lån penge på den smarte måde og sammenlign nemt rente, ÅOP og andre lånevilkår. Hvis du har brug for lån, kan vi hjælpe dig.

EU-landenes offentlige gæld

EU-landene har en samlet gennemsnitlig gæld på 83,5 % af BNP, som efter flere års stigning har været faldende siden 2014 med omkring 3 procentpoint.

Danmark har en af de absolut laveste rater i Europa, hvad angår ØMU-gæld. Gælden er på 37,7 % af BNP, hvilket svarer til 779 mia. kr. Dette gør Danmark til et mønstereksempel sammenlignet med kriseramte lande som Portugal, der har en gæld på 130,4 % af BNP, Italien med en gæld på 132,6 % BNP og Grækenland, hvis ØMU-gæld er på 179 % af BNP.

Danmark ligger dermed på en sjetteplads i forhold til laveste gæld i Europa og overgås således kun af Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet og Rumænien. Alle ovenstående lande, Danmark inkluderet, er dermed indenfor 60 % kriteriet, som er angivet i Stabilitets- og vækstpagten.

Læs også: Stor test - Billigste billån.

EU’s 60 % kriterium

Ifølge Stabilitets- og vækstpagten er grænsen for den offentlige bruttogæld under normale omstændigheder 60 % af BNP. Dette betyder, at et land maximalt må have en gæld på 60 % af deres samlede BNP. Der er kun 12 eurolande, som lever op til dette krav. Disse lande er markeret med grøn i kortet.

Andre lande som overholder 60 % kriteriet er Malta, Polen, Slovakiet, Sverige, Litauen, Letland, Rumænien, Tjekkiet, Bulgarien, Luxembourg og Estland.

Estland som mønstereksempel

Estland er det euroland, som klarer sig bedst på nuværende tidspunkt. Med en ØMU-gæld på 9,5 % af deres BNP, er Estland det euroland med den mindste offentlige gæld. De holder sig derved langt under EU’s 60 % kriterium. Dette punkt er dog ikke det eneste punkt, hvor Estland brillerer – på mange andre punkter er landet EU’s duks.

Udover ovenstående opfylder Estland ligeledes et andet vigtigt kriterium omhandlende det årlige offentlige underskud. Det årlige offentlige underskud må ikke udgøre mere end -3 % af landets samlede BNP. Underskuddet for Estland lå i 2016 på 0,3 % af BNP, hvor Danmarks til sammenligning lå på -0,9 %. Kun to lande formåede ikke at opfylde førnævnte kriterium. Henholdsvis Spanien med -4,5 % og Frankrig med -3,4 %.

At Estland klarer sig så godt kan skyldes en række forskellige faktorer. Det kan blandt andet bunde i, at landet har en langt mindre økonomi end eksempelvis Danmark. Med et samlet BNP på 23,14 mia. dollars, er Estlands BNP hele 13 gange mindre end Danmarks, som ligger på 306,1 mia. dollars.

Hvis man kigger på landets offentlige indtægter og udgifter, er det tydeligt, at Estland har flere udgifter end indtægter. Deraf kunne man undre sig over den lave ØMU-gæld, men da dette er et bruttogældsbegreb, tages kun højde for passiverne. Dermed måles forskellen mellem aktiver og passiver ikke. Derfor medregnes kun udgifter som eksempelvis gældsforpligtelser og ikke investeringer, hvilket kan være en del af forklaringen på Estlands lave gæld.

Hvis man fremhæver Danmarks nettogæld, får man også et helt andet billede end ved ØMU-gælden. Danmarks nettogæld repræsenterede 6,5 % af det samlede BNP i 2016. Det er en markant forskel til den førnævnte 37,7 % ØMU-gæld. Dette skyldes, at aktiverne ikke er medtaget i ØMU-gælden, hvilket betyder, at Danmarks indestående i Nationalbanken ikke medregnes.

Nu har vi set på, hvordan den økonomiske situation ser ud på EU-niveau, men hvordan ser det finansielle landskab ud i Danmark? Det får vi svar på i nedenstående kort, som viser de danske kommuners langfristede gæld pr. indbygger.

Ønsker du at benytte kortet, kan du blot kopiere nedestående kode og indsætte denne på din side:

Kort over kommuners gæld

Hvert år tildeles alle kommuner et beløb fra indenrigsministeriet, som budgetteres til faste udgifter og finansiering af projekter. Hvis dette beløb ikke er nok, har kommunerne mulighed for at låne.

Kommunernes lånemuligheder er også reguleret af indenrigsministeriet. De sørger for, at kommunerne ikke kan låne til hvad som helst. De kan eksempelvis ikke låne til opførelse af nye bygninger, men må gerne låne til energiforbedringer.

Resultatet af ovenstående bliver en langfristet gæld, som kommunerne skal tilbagebetale. Danmark har i alt 5 regioner med sammenlagt 98 kommuner, som i 2016 havde en gennemsnitlig langfristet gæld på 14.898 kr. pr. indbygger.

Hvordan ser regnskaberne ud i Danmarks kommuner?

På ovenstående kort visualiseres de forskellige kommuners gæld. Kommunerne markeret med rød, symboliserer de kommuner, der har en gæld over gennemsnittet, hvorimod de grønne illustrerer kommunerne med en gæld under beløbet.

I 2016 var Tårnby den kommune med den laveste gæld på kun 9 kr. pr. indbygger, hvorimod Samsø kommune havde den højeste gæld på 124.302 kr. pr. indbygger. Der er et markant spring til den næsthøjeste gæld, hvilket udgøres af Furesø kommune, som har en gæld på 66.362 kr. pr. indbygger.

Som det ses i ovenstående eksempel, svinger gælden meget blandt kommunerne. Hovedsageligt ligger de fleste kommuners gæld dog mellem 10.000 og 20.000 kr. pr. indbygger.

Den langfristede gælds størrelse samt udvikling er noget, der holdes godt øje med i Finansministeriet, da dette er med til at sikre en sund kommunal økonomi. Det overordnede mål er ikke at være gældfri, da det er nødvendigt for kommunerne at investere for at kunne sikre fremtidig udvikling. Kommunerne har derimod et mål om at nedsætte gælden og samtidig give plads til muligheden for udvikling i kommunen.

Kilder:

• Danmarks Statistik
• Dansk Industri
• Økonomi og indenrigsministeriet
• Tradingecomomics.com