Få overblik over SU lån

A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 3 min.
Opdateret: 11. juli 2023

SU lån er et fordelagtigt lån til unge

Når du er studerende i Danmark, kan du modtage SU (statens uddannelsesstøtte), som udbydes af staten. Dette månedlige beløb er en økonomisk støtte, som du kan få, mens du er studerende. Denne ydelse har mange studerende gavn af, men det er alligevel ikke altid nok til at kunne få det hele til at løbe rundt. Mange studerende har derfor ofte et deltidsarbejde ved siden af studiet, mens andre vælger at tage et SU lån.

Er du ikke studerende, kan du ikke få et SU-lån. I det tilfælde er det fordelagtigt for dig at indhente flere lånetilbud, så du kan sammenligne lån, inden du vælger en låneudbyder.

Læs vores forskning om, hvordan studiegæld er udviklet i de seneste år.

Hvad er et SU lån?

Et SU lån bliver udbudt af staten. SU lånet bliver tilbudt med det formål, at du i din studietid kan fokusere 100 % på dit studie fremfor at have et arbejde ved siden af. Med et SU lån modtager du penge hver måned, som supplerer din almindelige SU. Disse penge kan bruges på diverse udgifter som eksempelvis studiebøger og regninger. SU lånet er en længerevarende finansiel hjælp, som flere vælger at benytte sig af.

Der er tale om et lån på samme måde, som hvis du vil låne penge hurtigt hos en online udbyder eller en bank. Et SU lån er dog et af de billigste lån, du overhovedet kan få, og derfor et godt alternativ til et privatlån.

Satser for SU-lån

Der er forskellige satser for SU-lån, alt efter hvilken situation, du står i. Satserne kan variere fra år til år, men de vil altid kunne ses på www.su.dk. Følgende satser for SU-lånet er tal fra 2022.

Almindeligt SU-lån

Vælger du at låne penge gennem et SU lån, vil du kunne modtage 3.234 kr. hver måned. Dette lån er muligt at optage for alle studerende, der i forvejen modtager SU.

Supplerende SU-lån for forsørgere

Er du forsørger, kan du også optage et supplerende SU-lån for forsørgere. Det supplerende SU-lån for forsørgere er på 1.618 kr. om måneden. Dette beløb kan du vælge at låne alene eller sammen med det almindelige SU-lån (3.234 kr. + 1.618 kr.), så du samlet set modtager i alt 4.852 kr. hver måned.

SU-slutlån

Er du under uddannelse, men har ikke mere SU tilbage, har du mulighed for at tage et SU-slutlån. Dette kan tages inden for de sidste 12 måneder af din uddannelse. SU-slutlånet er på 8.344 kr. om måneden.

Fordelen ved et SU lån

Fordelen ved et SU lån er, at du kan koncentrere dig om dit studie og ikke skal tænke på at tjene penge ved siden af. Derudover skal du først betale lånet tilbage, når du har færdiggjort din uddannelse. Du skal derfor ikke tænke over at tilbagebetale lånet, mens du er under uddannelse.

SU lånets tilbagebetaling begynder først den 1. januar et år efter udgangen af det år, hvor du har afsluttet din uddannelse. Det vil eksempelvis sige, at hvis din uddannelse slutter den 30. juni 2020, skal du først påbegynde tilbagebetalingen den 1. januar 2022. Derudover er SU lånet det billigste lån, som studerende kan tage.

Derudover kan du selv vælge, hvad du vil bruge lånet til. Det kan fx være, at du i forbindelse med dit studie skal flytte og derfor har brug for et indskudslån.

Ulempen ved et SU lån

Det er altid en god idé at tænke dig godt om, inden du vælger at optage et SU lån. Det kan hurtigt være farligt at låne penge gennem et SU lån, da du automatisk får sat penge ind på din bankkonto hver måned. Det kan derfor være svært at bevare overblikket over, hvor stort et beløb, du har lånt.

For mange kommer det derfor som et chok, når de har færdiggjort uddannelsen og får oplyst, hvad deres gæld er. Flere studerende kan have opbygget en studiegæld på omkring 100.000 kr. Det er derfor vigtigt at lånet er velovervejet. Selvom det kan være hårdt at have et deltidsarbejde ved siden af studie, kan det ofte være en god idé.