Sådan begynder du at investere

18. august 2020

Introduktion

Hvis du vil have mest muligt ud af din opsparing, er det en god idé at overveje at investere. Det kan dog for mange af os virke lidt overvældende at komme i gang. Hvis du tidligere har gået med tanken om at begynde at investere, har du måske skudt tanken fra dig igen, netop grundet at det virkede relativ komplekst og forvirrende. Eller måske blot uinviterende. Man behøver dog på ingen måde at være ekspert, før man begynder. Der er nemlig rigtig meget, man ikke kan læse sig til, men som man lærer hen ad vejen. Der er dog nogle overvejelser vi med fordel kan gøre os, før vi kaster os ud i at investere. I dette indlæg forklarer vi nogle af de overvejelser, der er gode at have gjort sig inden man går i gang.

Vælg din investorprofil og risikoprofil

Før vi begynder at investere, kan vi overveje, hvordan vi vil være som investor. Det kan være godt at have tænkt over, hvor mange penge vi vil investere og over hvor lang en tidshorisont. Historisk set er aktiekurserne steget, men de svinger meget fra år til år. Hvis vi forventer at skulle bruge de penge vi investerer allerede om et år, er det ikke hensigtsmæssigt at investere pengene i aktier. Vi kan nemlig risikere, at værdien af aktier falder meget på blot et enkelt år. Derimod kan vi overveje obligationer, da kurserne på obligationer svinger langt mindre. Vi kan desuden overveje, hvor risikovillige vi er, da dette ligeledes har betydning for, hvordan vi mest optimalt placerer vores penge.

Valg af platform

Når man handler aktier, gør man det over en børsmægler. I daglig tale kaldes den af mange en handelsplatform eller en aktie-platform. Før vi begynder at investere, må vi derfor vælge, hvilken platform vi vil handle på. Der er stor forskel på platformene, og der er flere ting vi bør tage højde for. Aktie-platformene tjener penge på særligt handelsomkostninger, som vi bliver nødt til at betale. De kaldes "kurtage". Hvis vi handler via vores traditionelle bank, vil der desuden være et "depotgebyr". Dette kan vi undgå ved at investere via en online børsmægler, måske har du hørt om SaxoInvestor eller Nordnet. Det er to nordiske online børsmæglere.

Der er stor forskel på, hvor store disse omkostningerne er fra platform til platform. Ligeledes er der stor forskel på, hvor brugervenlige de enkelte platforme er, hvilket også er værd at tage med i sine overvejelser. Der er mange der har en holdning til dette, blandt andet i de mange investor-grupper på Facebook. Begge de nævnte er gode til hver deres. Kort fortalt er Nordnet smart til en løbende investeringsopsparing i fonde, hvorimod SaxoInvester er god til enkeltaktier og fonde købt i større puljer uden nogen form for systematisk tilgang.

Overvejelser når du vælger værdipapirer

Når vi skal vælge vores værdipapirer, er der utroligt mange ting, vi kan have med i vores overvejelser. Der er mange muligheder at vælge imellem. Det kan derfor virke svært at vælge det bedste værdipapir. Vi skal her huske på, at vi ikke behøver at analysere alt ned til mindste detalje, før vi køber. For hvis vi har formodninger om at gøre dette, kan investering hurtigt blive utrolig kompliceret. Vi behøver heller ikke at vide alt om investering, før vi begynder at investere, det handler bare om at komme i gang - så bliver vi hurtigt meget klogere. Det er simpelthen lettere at lære, når først vi har en lillefinger på kogepladen selv.

Her en kort introduktion til de forskellige typer værdipapirer, man med fordel kan starte ud med som ny investor:

Aktier: Når du køber aktier, bliver du medejer af et selskab. Du kan tjene penge på aktier ved kursstigninger eller hvis selskabet udbetaler noget af overskuddet til aktionærerne som udbytte.

Obligationer: Når du køber en obligation, svarer det til, at du låner penge til en stat, bank eller virksomhed. Afkastet på obligationer er typisk relativt lavt, men til gengæld er de meget sikre.

Investeringsforeninger, fonde og ETF’er: Investeringsforeninger er en samling investorer der puljer pengene. Måden, man investerer via en investeringsforening, er gennem en (eller flere) fonde). En fond kan have 10-3.000 forskellige aktier i sig. Vi får altså en stor spredning meget let. Et fondsbevis (vores andel af fonden) kan købes for så lidt som 100 kroner. En fond er en dansk forvaltet fond, en ETF er en internationalt handlet fond. Lidt forenklet.

Opsummering

Kort sagt er investering, for langt de fleste af os, en rigtig smart måde at få en løbende værdistigning af vores opsparede midler. Hvis vi ikke skal bruge pengene i for eksempel 10+ år, så kan vi købe aktier og fonde. Hvis vi har en kortere tidshorisont, så er obligationer måske bedre for os. Hvis du stadig synes at det virker uoverskueligt, så lad mig slutte med disse to eksempler:

Eksempel 1: Hvis du investerer 500 kr. om måneden de næste 10 år, så har du sparet 60.000 kr. op, men din investeringsopsparing er på hele 81.900 kr.

Eksempel 2: Hvis du investerer 500 kr. om måneden de næste 30 år, så har du sparet 180.000 kr. op, men din investeringsopsparing er på hele 502.000 kr. Det er renters rente-effekten og aktiemarkedets værdistigning der har kvitteret med resten - som tak for lån af dine penge.

Hvis du allerede nu tænker at investering er noget for dig, vil vi rigtig gerne hjælpe dig godt på vej på opheliainvest.dk.

Kh Sarah Ophelia Møss, Ophelia Invest