Infografik: Hvilken betydning får omlægningen af SU for dig

06. september 2016

Tirsdag d. 30 august fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen sin helhedsplan for et stærkere Danmark. Denne Helhedsplan indebærer markante ændringer i SU-systemet.

Derfor er mange studerende bekymrede for hvordan det påvirker deres økonomiske situation. Men bare rolig - hvis du allerede er påbegyndt din uddannelse, kommer det ikke til at påvirke dig. SU-omlægning kommer først til at påvirke dem, som starter på deres uddannelse medio 2019.

Regeringens plan indebærer, at der bliver skåret 20% af stipendiet, men at man får mulighed for at kunne optage et rentefrit SU-lån. Ifølge regeringens helhedsplan skal SU-stipendier og rentefrie SU-lån, hver udgøre halvdelen af hvad du som studerende bliver stillet til rådighed af staten. På Lånio er vi stadig af den overbevisning, at SU-lånet er den bedste måde at optage et lån på.

Forslag om nyt SU-system

Omlægning Af SU-systemet , NyStatsminister Lars Løkke Rasmussen, sagde i sin præsentation af planen "Vores justering af SU-systemet betyder, at en studerende, som gør brug af både stipendie og lån vil få et større rådighedsbeløb, end man har idag". Hvilket også er illustreret i ovenstående infografik.

Dette kommer til at betyde, at den næste generation af studerende vil blive gældsat i langt større grad. Som reglerne er nu, bruger de fleste studerende mere eller mindre hele deres SU, på at betale husleje. En undersøgelse som Djøf foretog i 2013, viser at studerende på mellemlange uddannelser bruger 96% af deres SU på Husleje. Samme undersøgelse viser at studerende på kandidat uddannelser bruger hele 102% af deres SU på Husleje. 

Derfor vil nogle studerende på henholdsvis kandidat niveau og på mellemlange videregående uddannelse blive nødaget til at tage et SU-lån, for at kunne betale deres husleje, hvis regeringens forslag bliver en realitet. 

Rentefrit SU-lån

Regeringens nye forslag indeholder som tidligere nævnt, at SU-lånet bliver rentefrit, mens du er under uddannelse. Efter endt uddannelse, vil renten være den samme som med de nuværende regler, hvilket er diskontoen + 1%.

Selvom det nye oplæg fra regeringen indeholder favorable lånevilkår for de studerende, betyder det at mange studerende vil blive presset ud i at optage et lån, grundet nedskæringerne i SU-stipendiet.

Hvis du vil læse mere om hvordan reglerne for SU-lån er på nuværende tidspunkt, har vi tidligere skrevet et blogpost om dette: Få overblik over SU lån.